Livredning

Vand og Liv tilbyder kurser i livredning både indendørs og udendørs. Kurserne er fortrinsvis for ansatte i skoler/institutioner, som arbejder med børn og unge.

Hvorfor kurser i livredning?

Mange kommuner har skærpet kravene til de ansatte, når de har aktiviteter med børn og unge i og ved vand. Dette både ved badning, men i særdeleshed også ved sejlads på åer, søer og åbent farvand. De kommunale krav kan være meget forskellige og kurset kan tilpasset disse krav.

Søfartsstyrelsen har udarbejdet skærpede dokumentationsregler for sejlads på skoler og i institutioner, som stiller nye krav til aktiviteterne.

Jeg har mange års erfaring med at lave livredningskurser og med at arbejde med børn og unge i forskellige sammenhænge omkring vandaktiviteter. Endvidere har jeg arbejdet med udfærdigelse af kommunale baderegler i Skanderborg Kommune

Bassinlivredderkursus

Kurserne dækker kravet om uddannelse af personer, der har børn og unge med i svømmehaller og evt. ved stranden.
Læs mere om indhold i prøven

Kurserne kan tilbydes i den enkelte kommunes svømmehal, hvor skoler og institutioner har svømning.

Søsportsprøver

Kurserne er til dem, der laver sejlads- og vandaktiviteter med børn og unge ved åer, søer og kyster.
Kurset kan tilrettelægges efter de enkelte kommuners krav og behov.
Læs mere om indhold i prøven.

Kurserne arrangeres der, hvor den pågældende kommune eller institution ønsker det.